Beskrivelse
Spider GM3800 Spisebord fra Naver Collection
Spider er et lækkert rundt spisebord med en massiv bordplade i træ eller med corian top. Benene er bøjet i rustfrit stål og den lette konstruktion giver bordet et meget unikt visuelt udtryk. Spider bordet findes i to forskellige størrelser, hvor du alt efter behov kan vælge imellem en diameter på 120 cm eller 130 cm.
Spider GM3800 bordets runde form indbyder til samtale, da alle sidder i samme afstand til hinanden. Dette gør bordet til den ideelle samlingsplads i køkkenet eller stuen, hvor man kan nyde den fornemme kvalitet og et fuldendt design.
Naver Collections motto er: ” We take pride in every detail” og det fornemmer man tydeligt når man ser på Spider GM3800.
Naver bordet er med sine naturlige materialer et smukt valg til nordiske hjem. I norden er vi glade for træ og stål, og det simple og lette design vil gøre sig godt i et hvert hjem hvor detaljen betyder noget. Er man ikke til det massive træ-look kan man vælge Spider med en corian top. Corian er et komposit materiale fremstillet af stenpulver og akrylingredienser, det er meget nemt at holde og forbliver smukt. Det tager ikke imod farve, så selvom du spilder rødvin på det, så er det lige til at tørre af igen.
Om Designerne
Spider er designet af duoen Nissen og Gehl mdd. som står bag mange af Naver Collections designs. De to møbelarkitekter har arbejde sammen siden 1970’erne og deres lange samarbejde har resulteret i nogle af dansk designs allersmukkeste møbler.
Naver Collection er grundlagt med det formål at skabe møbelkunst med respekt for det gamle snedker håndværk. Så selvom der i dag bruges mange moderne og højtteknologiske maskiner til fremstillingen af møblerne, så bliver hver enkelt del pudset efter i hånden. Således sikres den højeste kvalitet.
Naver Collection produceres i Danmark og af træ fra bæredygtigt skovbrug.