Beskrivelse
AK 2730 / AK 2732 skænk fra Naver Collection
AK 2730 er en smuk og klassisk skænk i smukt design.
Skænken har jalousilåger som er udført i smukkeste snedkerkvalitet. Lågerne giver skænken et særligt og eksklusivt look.
De rundede hjørner og de smukke ben giver AK 2730 et let og elegant udtryk som vil passe ind i det klassiske hjem, hvor der sættes pris på design og godt håndværk.
AK 2730 findes i ask, elm, eg og valnøddetræ, og med to forskellige typer af ben; Træsokkel med Point ben (AK 2732) eller med stålunderstel.
I skænken er der tre hylder, samt to bakker, så der er god plads til opbevaring.
På toppen er der en plade af hvid Corian. Corian er et både smukt og slidstærkt materiale og meget nemt at vedligeholde.
Skænk til stuen eller spisestuen
AK 2730 er en smuk skænk til hjemmet hvor den vil være oplagt at have i stuen eller spisestuen, som smuk opbevaringsplads for yndlingsstellet, duge o.l.
Den kan også bruges til erhverv, hvor den vil pynte på kontoret.
AK 2730 er designet af makkerparret Nissen & Gehl mdd. og den passer flot sammen med bl.a. AK 2720 tv-møblet, som også er med jalousilåger og Corian på toppen.
Søren Nissen og Ebbe Gehl
Søren Nissen og Ebbe Gehl som står bag AK 2730 har i en lang årrække arbejdet sammen. De mødtes på uddannelsen som møbelsnedker og har siden 1970’erne designet sammen. I 1990’erne dannede de, sammen med Aksel Kjersgaard og Gramrode Møbelfabrik, Naver Collection. Hos Naver Collection har de været hoveddesignerene på mange smukke designs, men også mange andre designere er kommet til siden begyndelsen.
Når Nissen & Gehl mdd. designer møbler sker det som et ping-pong imellem de to designere. Et design bliver aldrig realitet, hvis ikke der opstår 100% enighed imellem dem, så bliver projektet lagt i skuffen og taget op på et senere tidspunkt. De designs som udgives er alle nøje arbejdet igennem. Der er set på en hver detalje og møblet skal være både smukt og funktionelt. De mange års særlige samarbejde afspejles i møblernes unikke udseende og detaljerigheden.








