Viser alle 9 resultater

Tiger Chair – Vi tilbyder alle modeller af den moderne klassiker


Tiger Chair eller Tiger stolen, som den også kaldes, er en smuk spisebordsstol fra Naver Collection. Navnet har den fået efter sin ”stribede” ryg.

Stolen findes i to forskellige varianter; en med- og en uden armlæn.

Tiger Chair er designet af den danske arkitekt Henrik Lehm, som ønskede at skabe en stol med et luftigt udseende, men som stadig havde en meget høj grad af komfort. Resultatet blev det karakteristiske ryglæn, hvor hver trælamel følger rygsøjlen, så man får en god støtte og dermed også kan sidde længe i stolen uden at blive træt. Stolen er derfor et godt valg, hvis man nyder at bruge mange timer omkring bordet i samtale med venner og familie.

Stolen fås i fire forskellige træsorter; asketræ, egetræ, elm og valnød. Hertil kommer mange forskellige behandlinger af træet. Den mest populære variant er sortmalet asketræ med sort lædersæde og stel i krom. Den sorte stol er nem at sætte sammen med de møbler du allerede har i hjemmet.

Hos Naver Collection skaber de smukke møbler, med knivskarpt fokus på detaljen. Møblerne er i højeste kvalitet og er virkelig møbler du kan bruge hele livet. I Tiger Armstolen ses denne detaljeorientering blandt andet i at armlænet er en del af ryglænet, det er således den samme trælamel, det går hele vejen igennem.

Om Designeren

Henrik Lehm er uddannet civilingeniør i arkitektur og design fra Ålborg Universitet i 1994, siden har han suppleret uddannelsen med studier i international branding og markedsføring i 2003.

Henrik Lehms designs er inspireret og præget af en skøn mikstur af naturens egne kvaliteter, den måde naturlige materialer er farvelagt og formet, kombineret med den moderne teknologi. Anatomi er en vigtig ingrediens i Lehms designs og som han selv siger:

”Tænk på at stolen er det møbel næst efter sengen, der kommer tættest på vores krop. Den skal opfylde mange krav – funktion, æstetik, design og enkelthed. En stol kan ikke skjule noget”

Henrik Lehm designede Tiger Chair i 2005 for Naver Collection og vi tør allerede nu godt kalde den en moderne klassiker.