Lad dig inspirere af Art Deco
Der er mange måder at indrette hjemmet på med Art Deco. Du kan både gå all-in eller nøjes med nogle simple detaljer, som giver et smukt præg af den luksuriøse stil. Udskift enkelte elementer i indretningen og skab det rigtige vibe, eller skift hele stuen, og skab en smuk ny stil i hjemmet. Glatte og elegante linjer, smukke materialer og geometriske former – Art Deco oser af luksuriøs og god smag.
Der skal ikke meget til for at skabe et smukt Art Deco-inspireret hjem. Tilføj elementer i messing, marmor, velour og geometriske former. Det er alle sammen elementer som vil passe smukt ind i den moderne indretning, men som vil pege i retning af Art Deco. Hold indretningen til strømlinede detaljer og lige linjer. Vær ikke bange for at blande vilde farver og mønstre med smukke metaller. Det giver alt sammen den rigtige stemning.
Er de vilde farver ikke lige dig, kan du sagtens opnå det samme resultat med mere dæmpede og neutrale toner. Det handler om at vælge elementer, som har det stringente og strømlinede look. Smukke metaller bringer hurtigt et fint Art Deco element ind i indretningen, og er du ikke lige til messinglooket, kan krom sagtens give det samme udtryk, men fremstår mere neutral og moderne.