5 tips til den gode nattesøvn!

7 tips

Vi sover cirka en tredjedel af vores liv og kvaliteten af vores nattesøvn påvirker både krop og sjæl. Derfor er den gode nattesøvn så vigtig. Den gode søvn kommer ikke af sig selv, men man kan med forholdvis små ændringer faktisk øge kvaliteten af ens nattesøvn markant. Vores sengeeksperter giver her 5 tips til hvordan du kan få den gode nattesøvn og giver til sidste deres anbefalinger til hvordan du kan forbedre sit sovemiljø.

Rigtig god læselyst og sov godt, når du kommer dertil!

Et godt sovemiljø er alfa og omega for den gode nattesøvn. Sørg for at rummet er køligt, stille og ikke mindst mørkt. Dernæst er det vigtigt at du ligger på en ordentlig madras, som passer til dig og din krop. – Det kan være en god idé at tage en sengeekspert med på råd, når du skal finde den helt rigtig madras.

Puder og dyner er også begge vigtige elementer for den gode nattesøvn. Særligt ergonomiske hovedpuder giver en rigtig god komfort. Som en krølle på halen har vi sengetøjet, som jo er det vi mærker på tætteste hold på vores hud.

1. Mad og drikke før sengetid

Det er en rigtig god idé at holde sig fra koffeinholdige drikke op til sengetid. Undgå for eksempel kaffe, te, cola og diverse energidrikke efter kl 16.

Derudover er det er god idé at sørge for at have et stabilt blodsukker, når du skal sove. Det vil sige at du helst ikke skal ligge dig til at sove hvis du er sulten og heller ikke hvis du er overmæt

2. Tilstrækkelig søvn = god søvn

Det kan være meget forskelligt, hvor meget søvn vi hver især har brug for. Dog skal langt de fleste af os have mellem 7-8 timer. Den helt rigtige mængde søvn styrker både vores krop og sind og når vi ind i den dybe søvn, så falder vores stresshormon.

Undgå for så vidt muligt at tage bekymringerne med i seng. Der er mange måder hvorpå man kan håndtere sine bekymringer. Man kan for eksempel sætte tid af inden sengetid, hvor man skriver dagbog eller skriver sin tanker ned i listeform.

Ligger du ofte og bekymre dig i sengen, så kan det også være en god idé at lære forskellige teknikker indenfor mindfulness eller særlige vejrtrækningsøvelser.

3. Motion

Daglig motion er også en vigtig del af den gode nattesøvn. Motion er godt for både krop og sjæl – også når det kommer til den gode nattesøvn

4. Kom ind i en god rytme

Forsøg så vidt muligt at finde en god døgnrytme, hvor du går i seng og står op på et fast tidspunkt. Der skal ikke meget til før man kan ryge ud af sin normale rytme. Hvis man ryger ud af sin rytme, så forsøg at komme tilbage til den normale, så hurtigt som muligt.

5. Gør søvn til noget dejligt og behageligt

Sidst og ikke mindst er det vigtigt at du lærer at nyde søvnen og at du kommer til at forbinde søvnen med noget dejligt og afslappende og ikke blot noget der skal overstås. Vi sover cirka en tredjedel af vores liv og den søvn har en utrolig effekt på de sidste to tredjedele. Derfor er den gode nattesøvn noget af det vigtigste igennem hele vores liv.

Vores sengeeksperter har udvalgt en lang række produkter, som kan hjælpe dig med at skabe et godt sovemiljø.

Vores sengeeksperter anbefaler…

Måske vil du også synes om...

sofabrod handvark

Boligtrends for 2022

Boligtrends 2022 2021 er ved at lakke mod enden, og det betyder et nyt år med mulighed for at gøre tingene lidt anderledes eller videreudvikle

Læs mere »