Beskrivelse
CH26 Eg Sortlakeret m. Sort Flet fra Carl Hansen & Søn
Denne flotte stol er designet af Hans J Wegner i 1950. Stolen er en enkelt og elegant spisebordsstol fremstillet i massivt træ.
Spisestolen findes i flere forskellige varianter, med flet i natur og sort. Træsorterne er eg og valnød og du kan også vælge en variant hvor de to træsorter kombineres. Her får du stel i egetræ og arm- og ryglæn i valnød. Kombination giver et elegant og anderledes udtryk.
Denne variant er i Eg Sortlakeret med sort fletsæde.
Produkttype: Spisebordsstol
Designer: Hans J. Wegner
Brand: Carl Hansen & Søn
Mål: 59,2cm x 51,9cm x 79,8cm
CH26 er en markant stol, på trods af det lette og elegante design. Stolen har et bredt og behageligt ryglæn, som har det rette runding så din ryg får god støtte og hvile. Armlænene har en god bredde, så du får optimal støtte til dine arme. CH26 er en stol som er behagelig at sidde i. Den indbyder til gode middage omkring spisebordet med gode venner og familie.
Ønsker du mere komfort kan det anbefales at tilkøbe en hynde til stolen. Du finder hynden her: CH26 HYNDE
Historien bag CH26
CH26 er en spisestol med en lidt sjov historie. Stolen er designet af Hans J. Wegner omkring 1950 som en spisestolsvariant af hans CH22 Loungestol. Stolen blev dog aldrig sat i produktion og Wegner nåede ikke engang at lave en model af stolen. I 2016 blev de originale tegninger fundet frem og stolen blev endelig sat i produktion.
Det færdige resultat er udarbejdet i tæt samarbejde med Hans J. Wegners tegnestue. Således kan vi nu nyde den smukke CH26 mange årtier efter den første skitse blev kreeret.