Carl Hansen & Søn

Pris
Pris
Underkategori
Kategori

Carl Hansen & Søn

Carl Hansen & Søn er en familiedrevet virksomhed som har eksisteret i mere end 110 år. I dag drives virksomheden af 3. generation, nemlig barnebarnet Knud Erik Hansen.

Den succesfulde designvirksomhed er måske mest kendte for deres omfattende samarbejde med Hans J. Wegner og det er stadig dette samarbejde som danner grundlag for en stor del af Carl Hansen & Søns kollektion.

Historien

Carl Hansen & Søn blev grundlagt i 1908 i Gelsted på Fyn, hvor møbelsnedker Carl Hansen åbnede et værksted. Virksomheden har fra begyndelsen fokuseret på kvalitet og samarbejdet med dygtige designere og det er stadig grundstenene i virksomheden.

Efter 2. Verdenskrig, i 1949, inviterede sønnen Holger Hansen den, dengang ukendte Wegner til at samarbejde og det blev begyndelsen på et livslangt samarbejde. Wegner designede som noget af det første Y-stolen og flere andre ikoniske møbler, som stadig er i produktion i dag.

Samarbejdet fortsætter den dag i dag, med Hans J. Wegners Tegnestue og Carl Hansen & Søn er verdens største producent af Wegner møbler.

Da Holger Hansen dør pludseligt, bliver det hans kone Ella Hansen som overtager driften af familievirksomheden. Noget der på den tid var nærmest uhørt. Men Ella havde et sikkert øje for design og i mere end 20 år stod hun for driften af Carl Hansen & Søn.

Siden har barnebarnet Jørgen Gerner stået for driften indtil det andet barnebarn Knud Erik Hansen overtog roret.

Carl Hansen & Søn er et verdensomspændende foretagende. Du kan finde deres smukke møbler i hele verden, og dansk design fremhæves stadig som noget af det mest eksklusive på globalt plan.
Designs 
I Carl Hansen & Søns omfattende portefølje findes der designs af nogle af Danmarks, og verdens, mest anerkendte møbeldesignere. Disse designere omfatter både klassiske danske designere, men også nyere, mere nutidige designere.

Hans J. Wegner

Hans J. Wegner har designet en lang række af møbler for Carl Hansen & Søn og hans ikoniske designs er stadig blandt de bedst sælgende hos Carl Hansen.

De fem første designs han lavede i samarbejde med Carl Hansen & Søn tæller blandt andet CH24 – Y-stolen som står i utroligt mange danske, såvel som internationale hjem.

De andre fire er:

CH22
CH23
CH25
CH26

Alle fem stole er i dag design ikoner, synonymt med Danish Modern.

Bodil Kjær

Bodil Kjær er en dansk professor og arkitekt, født i 1932 og opvokset på familiens slægtsgård i Horsens. Kjær har skabt hendes værker ud fra et princip om at skabe funktionelle, økonomiske og æstetiske løsninger til mennesker.

Hun ar arbejdet som underviser og har blandt andet gæsteforelæst på Harvard University i USA og på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Du kan finde Bodil Kjærs smukke udendørsmøbler; Indoor/Outdoor kollektionen her på Jobo.dk

Rikke Frost

Rikke Frost er en dansk designer, født i 1973 i Bov i Sønderjylland. Hun har uddannet sig som industriel designer, men valgte at fokusere på møbeldesign.

I 2019 deltog Rikke Frost i DR’s program Danmarks Næste Klassiker, hvor hun dystede med fire andre designere om at kreere design inden for forskellige discipliner. Dette første blandt andet til skabelsen af Sideways sofaen som i dag produceres af Carl Hansen & Søn.

Den smukke Sideways sofa fremstilles ved hjælp af gamle håndværkstraditioner, såvel som højteknologiske maskiner.

Oplev den smukke sofa i vores møbelhus.

Børge Mogensen

Børge Mogensen kendes som folkets designer, på grund af sin tilgang til design, som han mente skulle være funktionelt og tilgængeligt for alle. Mogensens designs er med rene, klare linjer og uden pynt og krummelurer.

For Carl Hansen & Søn har Børge Mogensen, blandt andet designet den smukke serie af havemøbler; The Deck Chair Series.

I bland hans andre populære designs findes Jagt-serien:

BM1160 Jagtbordet
BM1106 Jagtstolen

Begge møbler kan fås i flere forskellige varianter.

Disse er blot nogle få af en lang række af mesterlige designere. Du kan også opleve design af Nanna Ditzel, Ole Wanscher, Morten Gøttler, EOOS og mange flere.