Beskrivelse
AB019 – Wall Desk fra Carl Hansen & Søn
AB019 er et minimalistisk væghængt skrivebord designet af Anker Bak. Skrivebordet er designet med udgangspunkt i Baks egne erfaringer med japansk tiny living og har et enkelt, harmonisk udtryk. Bordet er designet som en alsidig og funktionel løsning til små rum.
Det har en FSC-certificeret bordplade i egetræsfiner eller laminat med en blødt afrundet kant og er monteret på to vægbeslag i rustfrit stål. AB019 Wall Desk leveres flatpacked og er nemt at montere.
Den prisvindende danske designer Anker Baks tilgang til traditionelt håndværk og menneskecentreret design er i høj grad formet af hans ophold i Japan, Kina og Finland og et ønske om at skabe fleksibelt design, der gør hverdagen nemmere og mere rummelig.
Inspireret af japansk tiny living
Det elegante og funktionelle AB019 Wall Desk er inspireret af Baks egne erfaringer med japansk tiny living. Det er en alsidig arbejdsstation til mindre rum. Bordet har et afdæmpet, minimalistisk udtryk med smukke, funktionelle detaljer.
Designet består af en slank bordplade i enten egetræ eller laminat med en blødt afrundet kant, som armene kan hvile på. De elegante vægbeslag i rustfrit stål får bordet til at fremstå let. De massive dækpropper i eg skjuler skruerne og giver et rent og ensartet helhedsudtryk.
AB020 Wall Desk skuffemodul kan monteres under bordpladen i et diskret beslag i rustfrit stål eller placeres direkte på skrivebordet og fungere som laptopstander.
Anker Bak
Designer og møbelsnedker Anker Bak (f. 1983) er kendt for sin problemløsende tilgang, hvor han med mennesket i centrum anskuer design som midlet til at løse udfordringer i hverdagen. Hans design vidner om en dyb respekt for dygtigt håndværk, gennemtænkt funktion og en oprigtig interesse for at skabe vedvarende løsninger.
- Mål: 61 x 120 cm
- 5 års garanti





