Beskrivelse
BT1041 – Calot pendel – Carl Hansen & Søn
BT1041 Calot pendlen med den blødt rundede skærm er tegnet af de danske arkitekter Claus Bonderup og Torsten Thorup. Designet er del af en geometrisk serie på tre smukke og enkle lamper, som duoen designede i slutningen af 1960’erne.
Alle tre lamper i serien har en topforspejlet pære, der er synlig under skærmen og skaber et levende samspil mellem lys og skygge. Med BT1041 Calot pendlen genopstår en populær klassiker. Ud over de originale udgaver i pulverlakeret stål i hvid og sort fås den også i børstet messing.
- Skærm Ø 65 cm
Claus Bonderup og Torsten Thorup
Claus Bonderup og Torsten Thorup indledte deres samarbejde i 1969 efter afslutningen på deres uddannelser på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Sammen rejste de gennem de efterfølgende 20 år verden rundt og realiserede internationale designprojekter. Den produktive duo har designet alt fra store byggeprojekter til belysninger, herunder en serie af geometriske pendler, som Carl Hansen & Søn har genintroduceret.
Det kreative parløb har indbragt designerne mange internationale priser og stor anerkendelse. Bonderup og Thorup arbejder fortsat som designere og arkitekter.






