Beskrivelse
Nelson Saucer Crisscross Bubble Pendant
Den smukke lampe, med det lange navn Nelson Saucer Crisscross Bubble Pendant er designet af den amerikanske designer George Nelson i 1947 og herefter sat i produktion i 1952.
Danske HAY har indgået samarbejde med amerikanske møbelkæde Herman Miller. Dette har åbnet for muligheden for at sætte nogle helt særlige design objekter i produktion. Her i blandt er George Nelsons pendel serie.
Nelson Bubble Lamp serien tæller flere pendler som kan bruges i et miks og derved skabe et sjovt og anderledes udtryk. Pendlerne kan naturligvis også bruges alene eller flere af den samme slags sammen.
Nelson Saucer Crisscross Bubble Pendant er inspireret af en svensk silke lampe som George Nelson ønskede sig, men synes var for dyr. Derfor fandt han på at bruge en særlig plastik spray, udviklet af militæret. Plastikken giver på denne måde det samme bløde og behagelige lys, som silkelampen, men er også til at betale.
Bubble lamp serien kan bruges både til private hjem, men også til større kontorlokaler. Der kan bruges lysdæmpende pære i lamperne, så man selv kan styre hvor meget lys man ønsker.
Vedligehold
Ved at bruge den rette metode til at holde din Bubble Lamp ren kan du øge dens livstid og have en flot lampe i mange år.
Det anbefales at man ved almindelig rengøring børster lampen af med en blød børste, eller alternativt støvsuger den med børsten.
Er der kommet pletter på lampen kan disse gnubbes med en ren hvid klud med en smule sæbe på. Tør lampen godt af efter at have påført sæben.
Man bør ikke bruge skrappe rengøringsmidler på sin Nelson Saucer Crisscross Bubble lamp, da det kan ødelægge materialerne.