Beskrivelse
Guardian Træsæbe Hvidpigmenteret, 600 ml
Guardian Træsæbe Hvidpigmenteret bruges til at behandle og beskytte ubehandlede og sæbebehandlede træmøbler, hvor der ønskes en hvidkalkning, eller til at pleje allerede hvidpigmenterede sæbebehandlede møbler. Produktet kan bruges på alle træsorter, er lavet af palmekerneolie og kokosolie og indeholder ingen konserveringsmidler, optiske blegemidler, blegemiddel eller lignende.
Vejledning
Start med at tørre møbeloverfladen af med en blød, fnugfri klud, hårdt opvredet i rent vand, i træets åreretning. Påfør Guardian Træsæbe Hvidpigmenteret med en blød, fnugfri klud eller en blød svamp i et jævnt, tyndt lag i træets åreretning.
Det anbefales altid at behandle hele overflader. Lad produktet “hvile” i ca. 10 minutter, og tør derefter overskydende Træsæbe af med en blød, fnugfri klud i træets åreretning. Gentag behandlingen, hvis træet ikke virker mættet. Når træet er helt tørt, og hvis træet har hævet sig og er blevet ru, skal det slibes let i åreretning med fint sandpapir (korn 220).
Hvis massive bordplader behandles, bør behandlingen påføres både over- og underside. Det er en god idé at bruge Guardian Trærens (Guardian Wood Cleaner) inden behandling med Guardian Træsæbe Hvidpigmenteret.
Det anbefales at sæbebehandlede møbler behandles med Guardian Træsæbe 4-6 gange om året. Ryst produktet før brug. Test altid produktet på et ikke-synligt sted før brug.




