Beskrivelse
J146 lænestol fra FDB Møbler
Den fine J146 lænestol er tegnet af Erik Ole Jørgensen. Lænestolen er en del af en store møbelserie som yderligere består af J148 sofaen og J149 sofaen. Til sammen udgør serien en meget smuk, klassisk og komfortabel stue. J146 lænestolen er skabt i en tid, hvor FDB Møbler gik forrest i forhold til at give danskerne møbler, som var enklere og som havde et mere minimalistisk udtryk.
J146 lænestolens stel er fremstillet i massivt matlakeret egetræ. Hynderne er lavet i vævet newzealandsk uld (Crisp stof). Stoffet er både utrolig smukt og ikke mindst stærkt. Der udover har stoffet rigtig gode kvaliteter som for eksempel stretch og en naturlig smudsafvisende effekt. Det benyttede træ kommer fra europæiske skove og er alt sammen FSC-certificeret.
J146 fås med mange forskellige farver hynder og ønskes der med tiden nye hynder i andre farver, kan disse købes løse.
Erik Ole Jørgensen
Erik Ole Jørgensen var oprindeligt uddannet møbelpolstre og blev senere uddannet møbelarkitekt ved Kunsthåndværkerskolen. Han var i mange år designer på FDB Møblers tegnestue, hvor han tegnede hans ikoniske tremmesofa-serie. Denne serie var blandt andet med til at placere ham i blandt de allerbedste danske designere. Fælles for alle hans designs er hans enkel og funktionelle tilgang til designet.
Plejevejledning
J146 lænestol kræver ingen særlig pleje eller vedligeholdelse. Ved almindelig rengøring anbefaler vi dog at lænestolen tørres af med en ren og fugtig klud.