Beskrivelse
Inverse Coffee Table – Bent Hansen – Steffensen & Würtz
Inverse er et anderledes sofabord med et helt unikt design. Bordet er produceret i massivt sort metal og materialet gør bordet stærkt, stabilt og utrolig slidstærkt.
På trods af materialet syner bordet ikke massivt, men derimod let og luftigt da stellet er papirtyndt.
Bordet er designet af Steffensen og Würtz og selve målet med designet har været at forsøge at forene skrøbeligheden med stabilitet – At få de to modsætninger til at mødes og at skabe noget funktionelt og smukt. Det synes vi at de er lykkes rigtig godt med.
Du kan selvfølgelig bruge sofabordet alene, men det ser rigtig flot ud hvis man bruger flere sammen, gerne et af hver variant og evt. i forskellige størrelser.
Læs mere om designerne bag Inverse Coffee Table
STEFFENSEN & WüRTZ
Design duoen bag Inverse er de annerkendte Steffensen & Würtz.
Den designfilosofi der ligger bag Inverse bordet er gennemgående for de produkter duoen står bag. Produkterne skal være brugbare – De skal alle opfylde et behov, værende det et æstetisk, fysisk- eller psykisk behov.
Ud over at designe for Bent Hansen, har Steffensen & Würtz designet for nogle af de største danske designhuse og møbel- og interiørproducenter. Her under kan nævnes: Hübsch, Sofakompaniet, Södahl, Bolia, Won og SackIt.
Steffensen og Würtz er ydermere tilknyttet som konsulenter på flere større projekter. Blandt andet for Skagerak som nok er mest kendte for deres Trip Trap produkter.
Læs mere om producenten
BENT HANSEN
Familiefirmaet Bent Hansen blev grundlagt i 1948 af Svend Hansen, en sadelmager der så en forretningsmulighed i møbelpolstrefaget.
Siden grundlæggelsen har håndværket været et bærende element. Dette er stadig gældende den dag i dag.
I dag drives Bent Hansen af Henrik Hvid Hansen som er ejer og kreativ direktør. Henrik Hvid Hansen satser på innovation og der bliver eksperimenteret med mange forskellige materialer i produktionen ved Bent Hansen.