- +45 75 50 68 33
- [email protected]
- Man-Tors: 10:00-17:30 | Fre: 10:00-18:00 | Lør: 10:00-14:00
- Fri fragt over 1.000,- kr.
- e-mærket
- Trustpilot: 4,7
CH20 kaldes også Elbow Chair i daglig tale. Stolen er en klassisk Wegner stol, designet i 1956, men først sat i produktion i 2005 af Carl Hansen & Søn.
Elbow Chair fås i eg eller bøg og hertil kan der vælges flere typer overfladebehandling.
Varianter af CH20:
Hertil kan vælges hvilken type polstring du ønsker på sædet. Carl Hansen & Søn tilbyder læderpolstring i tre kvaliteter:
Loke læder er en okselæder, som er korrigeret og dækfarvet. Dette betyder at læderet er slebet og naturlige mærker og fejl er fjernet. Denne type læder er meget slidstærk og egner sig godt til brug både på offentlige steder, samt i private hjem, hvor det bruges på daglig basis. Loke læder er desuden den mest prisvenlige af de tre lædertyper.
Thor er en semianilin læder af okse. Den semianiline læder har en tyndere overfladebeskyttelse, hvilket betyder at den er mindre modstandsdygtig overfor slid og pletter, end Loke læderen. Thor læderen har dog et mere naturligt udseende og føles mere blødt og lækkert. Denne læder er velegnet hvor der ønskes et praktisk læder, men hvor man samtidig også gerne vil bibeholde læderets lækre og behagelige følelse.
Sif er en anilin læder af okse, som ikke er overfladebehandlet. Her får du den naturlige læder, som har et særligt udseende og som er udvalgt iblandt de fineste huder. Sif er et rent naturprodukt og derfor vil du også kunne se små unikke mærker, som f.eks. bistik på dit møbel. Sif er læderet for dig der gerne vil have et smukt naturprodukt som patinerer og får sit eget udtryk over tid.
Mål:
CH20 blev tegnet af Hans J. Wegner i 1956. Stolen blev fremstillet i to prototyper, men stolens design var for produktionstungt og derfor blev stolen ikke sat i produktion, på daværende tidspunkt.
I næsten 50 år lå designet i en skuffe, før Carl Hansen & Søn i 2005 valgte at sætte den i produkton.
Allerede samme år vandt den designprisen ICFF Editors’ Award i New York og blev hurtigt en favorit iblandt Wegners mange smukke stoledesigns.
Stolens ryglæn er fremstillet af et enkelt stykke træ, som er dampbøjet, og som fungerer både som ryg- og albuestøtte. Designet er enkelt og klassisk og en pryd i et hvert hjem.
Elbow Chair fungerer desuden fantastisk som stol i restauranter eller andre erhverv, da den kan stables. Det er altså nemt at opbevare den hvis der i perioder er brug for flere eller færre siddepladser.
Hos Jobo Møbler er vi altid klar med et tilbud på Elbow Chair. Kontakt os gerne hvis du har brug for hjælp til bestilling eller ønsker et tilbud.
Fang os på tlf. 75 50 68 33 eller på [email protected]