- +45 75 50 68 33
- [email protected]
- Man-Tors: 10:00-17:30 | Fre: 10:00-18:00 | Lør: 10:00-14:00
- Fri fragt over 1.000,- kr.
- e-mærket webshop
Swedese blev grundlagt i 1945 i Småland i Sverige af de to brødre Yngve og Jerker Ekström og deres ven Bertil Sjöqvist. I 1950erne lå der hele 16 møbelfabrikanter i den lille by Vaggeryd, men i dag står kun ét tilbage, nemlig Swedese.
Yngve var den drivende kraft bag firmaet og han varetog alt fra kataloger, logo-design og fotografering til møbeldesign og designet af virksomhedens hovedkvarter. Virksomhedens mest velkendte lænestol Lamino er designet af Yngve Ekström, som blev en del af en større bevægelse af designere som satte skandinavisk design på verdenskortet.
I dag er Swedese stadig tro imod Yngves visioner og der er stadig en utrolig respekt for hans arbejde. Her 70 år efter virksomhedens grundlæggelse er det stadig de samme værdier møblerne produceres efter. Hvert møbel er nemlig resultatet af faglig dygtighed, håndværk og gode materialer. Det er også derfor at et møbel fra Swedese ikke blot kan holde de næste 10 år, men faktisk kan gå i arv, fra generation til generation. Dette er i høj grad også bæredygtighed og virksomheden har faktisk kombineret disse to termer; sustainability og quality, så de nu producerer deres møbler efter devisen at det skal være sustainable quality.
Virksomheden går virkelig meget op i bæredygtighed og i 2002 opnåede den status som ISO 14001 certificeret virksomhed. Alt den elektricitet der bruges på de to fabrikker er 100% Co2 neutralt og er derfor certificeret af den Svenske Ecolabel som et Bra miljöval – Altså et godt miljømæssigt valg.