Getama

Pris
Pris

Getama

Getama tager sin begyndelse tilbage i 1899 i den nordjyske by Gedsted. Her har en ung, innovativ og dristig snedker, ved navn Carl Pedersen fået den gode idé at bruge al den tang, som befinder sig ude i Limfjorden, til at fremstille madrasser.  

I en tid hvor de fleste madrasser bestod af halm og lyng, viste det sig, at Carl Pedersen havde fat i den lange ende. Med tang i madrasserne, skabte han en mere komfortable og fjedrende madras og behovet for en sådan var stort. Allerede året derpå, byggede Carl et nyt og større værksted.  

Oprindeligt kaldte Carl sin virksomhed for Gedsted Tang- og Maskinfabrik. Trækkes disse ord sammen får du navnet Getama, selvom denne navneændring først kom til senere.  

Sortimentet af madrasser blev suppleret, og i 1910 lancerede virksomheden deres første senge- og møbelkollektion.  

International succes

Det solide og noble håndværk, den høje kvalitet og den høje service havde gjort fabrikken 
til en velestimeret og landskendt virksomhed. Dog fik virksomheden først sit internationale gennembrud da de begyndte et samarbejde med møbelarkitekten Hans J. Wegner i 1949. Dette gennembrud kom også til at kræve et kortere og mere internationalt navn. Herefter kom virksomheden til at hedde Getama og er kendt verden over. 

Samarbejdet med Hans J. Wegner skabte en solid base for virksomhedenWegner blev én af Getamas hovedarkitekter og tegnede adskillige mesterværker for virksomheden. Getama producerer stadig, i dag, mange af de Wegner klassiker, som dengang blev skabt og hjalp virksomheden ind på den internationale scene 

Getama er indbegrebet af noget ægte dansk. Nok noget af det mest danske design, som overhovedet findes. 

I dag har Getama stadig sin fabrik i Gedsted, med showroom i København. Der produceres fortsat møbler af de mest anerkendte danske møbeldesignere, såsom Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Mogens Koch og Blum & Balle.

Her på Jobo.dk har vi særlig fokus på et stort udvalg af lækre design møbler. Men vi har også mulighed for at bestille lige præcis det du ønsker, hvis du ønsker noget som ikke er her på siden. Tøv endelig ikke med at rette henvendelse til os.

Du kan fange os på [email protected] eller pr. telefon på 75 50 68 33.