Bent Hansen

Pris
Pris

Se vores udvalg af smukke møbler fra Bent Hansen

Grundlæggelsen af Bent Hansen

Bent Hansen er en dansk design virksomhed, grundlagt i 1948 af Svend Hansen. Virksomheden har igennem tre generationer udviklet sig til at blive det de er i dag: En moderne designvirksomhed med butikker i 11 forskellige lande.   

Virksomheden startede i Ålborg som et lille møbelpolstringsfirma, grundlagt af Svend Hansen. I år 1948 var markedet stadig præget af efterkrigstidsøkonomi, men der begyndte at kunne ske positive ændringer. Svend Hansen der var uddannet sadelmager så en mulighed og lagde således grundlaget for det der i dag er Bent Hansen, på Vesterbro i Ålborg.  

Det gik godt for firmaet og i 1960 besluttede Svend Hansen at virksomheden skulle flytte i større lokaler. Selvom den ”danske designs guldalder” var i fuld gang var der stadig mange som satte pris på de gamle arvestykker og familie klenodier. 

Nye Tider – Nyt Navn

I 1966 skete der en epokegørende ændring i virksomheden. Svend Hansens søn, Bent, som også var møbelpolstrer, valgte at gå ind i firmaet. Tiderne havde skiftet og produktionsapparatet havde gjort at prisen på nye møbler var faldet drastisk. Folk valgte derfor i stor stil at købe nyt i stedet for at istandsætte deres gamle møbler.  

Virksomheden fik det nuværende navn Bent Hansen og der blev satset på nye forretningsområder. Virksomheden gik fra at være en decideret møbelpolstrer til at designe møbler som blev specialfremstillet til erhvervskunder, eksempelvis  restauranter, hoteller og skibe.  

Tredje Generation

I 1983 gik Henrik Hvid Hansen ind i familiefirmaet. Som sin far og farfar er Henrik også uddannet møbelpolstrer. Henrik har haft sine egne visioner for firmaet og den udvikling hans far startede i 1966 har han i den grad videre udviklet på. I 1990erne begyndte Henrik Hvid Hansen at udvikle sin egen kollektion af møbler og den store succes har gjort at Bent Hansen møbler i dag forhandles i 11 forskellige lande og i 100 butikker over hele Danmark. 

”Selvom det gamle polstrerværksted har udviklet sig til at være en moderne designvirksomhed er det stadig hans (Svend Hansens) værdier der udgør hjørnestenen i virksomheden” 

I 2018 kunne virksomheden fejre sit 70 års jubilæum og i dag designes de fleste møbler af Bent Hansen studio, ledet af ejer Henrik Hvid Hansen.  

Denne virksomhed er i konstant udvikling, man følger med udviklingen og det ses også i mange af de smukke og nyskabende møbler fra Bent Hansen.  

Bent Hansen møbler og boliginteriør er altid skabt i de bedste materialer og med stor respekt for møbelfremstilling som håndværk.